Sangundervisning, der giver dig kontrol og teknik

Stemmen er et enestående og effektivt musisk værktøj, men det kræver kontrol og teknik, hvis din naturlige klang og dit personlige udtryk virkelig skal komme til sin ret. På sangkurset får du plads og ro til at arbejde med din stemme i tæt samarbejde med din underviser. Vi skal bl.a. arbejde med øvelser for holdning og artikulering med eftersyngning, harmonitræning og hørelære. Sammen finder vi den optimale balance mellem at udfordre og finindstille din stemme, så du går herfra med konkrete teknikker til at udvikle dit instrument og holde det sundt i mange år fremover.

Se undervisningsplan for sang

Pris fra 2.700 kr.
Nørre Voldgade 21, 1358 København
Holdstart: September 2019

Undervisningen

Vores sangundervisning er delt op i en forårs- og efterårssæson. Du kan vælge at få sangundervisning i forløb af enten 8 eller 17 uger med 2 lektioner om ugen. 1 lektion består af 45 minutters undervisning. Hvis du starter midt i sæsonen eller ønsker mere eller mindre undervisning, tilpasser vi selvfølgelig prisen.

Vil du være en endnu bedre til at synge?

Vil du supplere din sangundervisning og blive en endnu bedre sanger, kan du vælge frit blandt vores fag. Du kan også gå skridtet videre og vælge et af vores kursusforløb, der udvider hele dit musiske fundament og tager dine evner til det næste niveau.

Undervisere