For enhver musiker med ambitioner

Brugsklaver er et uundværligt redskab for enhver musiker med ambitioner om at kunne tage (med)ejerskab på f.eks. sangskrivning, arrangement og akkompagnement. På kurset bliver du bl.a. bedre til nodelæsning, becifringsspil, akkompagnement samt teknikker til at udvikle fraseringer og akkordprogressioner. Undervisningen foregår på digitalt klaver, og du skal have et klaver/keyboard til rådighed for at kunne øve ved siden af undervisningen. Med fokus på becifringsspil arbejder vi med forskellige spilleteknikker og akkompagnement til sang eller et andet instrument. Brugsklaveret er fundamentalt for at spille til fællessang, kor eller egen sang, og kursets målsætning er at løfte dit spil, så du kan løfte en større musikalsk sammenhæng. Med undervisning i brugsklaver udbygger du din generelle musikforståelse, og det giver mulighed for en bedre musikalsk udfoldelse.

Undervisningen foregår på digitalt klaver/keyboard

Pris fra 1800 kr.
Nørre Voldgade 21, 1358 København
Holdstart: Løbende
Musikakademiet TRAX

Undervisningen

Vores undervisning i brugsklaver er delt op i en forårs- og efterårssæson. Du kan vælge at få undervisningen i forløb af enten 8 eller 17 uger med 2 lektioner om ugen. 1 lektion består af 45 minutters undervisning. Hvis du starter midt i sæsonen eller ønsker mere eller mindre undervisning, tilpasser vi selvfølgelig prisen.

Vores dygtige undervisere står uanset hvad klar til at lære dig instrumentet fra bunden eller at hjælpe dig til at blive endnu dygtigere. På TRAX er det vigtige ikke dit niveau når du starter, men din vilje til at lære.

Vil du være en endnu bedre til at spille brugsklaver?

Vil du supplere din undervisning i brugsklaver og blive endnu bedre til brugsklaver, kan du vælge frit blandt vores fag. Du kan også gå skridtet videre og vælge en af vores kursuspakker, der udvider hele dit musiske fundament og tager dine evner til det næste niveau. Eksempelvis kan du akkompagnere din musikforståelse med vores kursus i musikteori.