Skræddersyet basundervisning

Den solide bund er blot toppen af isbjerget, når man skal beskrive bassens muligheder for at farve og forme musikken. Som bindeleddet mellem det harmoniske og rytmiske bærer du et stort ansvar, og du kan gøre en verden til forskel blot ved at ændre dit spil en smule. Men det betyder ikke, at simpelt skal forveksles med nemt, og det ved du, hvis du allerede har arbejdet med udvidede akkorder og melodispil. På kurset sørger vi for, at du også får tilføjet bl.a. fraseringer og kromatik til dit arsenal, så du er rustet til at tage de andre musikere i hånden og føre dem sikkert videre til næste akkord, skabe harmonier, ændre et ‘feel’ eller hvad end din musikalitet inspirerer dig til.

Pris fra 2.700 kr.
Nørre Voldgade 21, 1358 København
Holdstart: Løbende holdstart. Næste opstart den 2. september

"Jeg har fået et rigtig godt teoretisk overblik og så er jeg blevet mere selvsikker i forhold til, hvordan jeg spiller på mit instrument"

Ash, elev

Undervisningen

Undervisningen foregår på el-bas og er delt op i en forårs- og efterårssæson. Du kan vælge at få basundervisning i forløb af enten 8 eller 17 uger med 2 lektioner om ugen. 1 lektion består af 45 minutters undervisning.
Hvis du starter midt i sæsonen eller ønsker mere eller mindre undervisning tilpasser vi selvfølgelig prisen.

Vil du være en endnu bedre til at spille bas?

Vil du supplere din basundervisning og blive endnu bedre til bas, kan du vælge frit blandt vores fag. Du kan også gå skridtet videre og vælge en af vores kursuspakker, der udvider hele dit musiske fundament og tager dine evner til det næste niveau.

Underviser